Deleordninger


Deleforældre er lig med deleordning. Det er deleordningen for vores børn, der definerer os som deleforældre. Der findes i dag et hav af forskellige deleordninger og alle talsammensætningerne 5/9 – 10/4 -7/7, er uforståeligt for alle, der ikke er deleforælder. Det er nok også kun deleforælder, der går op i om det er en lige eller ulige uge – hvad der for andre virker som en ubetydelig detalje er et begreb og et vilkår, som styrer deleforældres liv.


”Jeg har jo lært at holde styr på ulige og lige uger, så det er ikke så svært længere. Men jeg kan huske, at da jeg blev skilt, fik jeg en Iphone, og der måtte jeg tilkøbe en kalenderapp, der viste ugerne, for det gjorde den indbyggede ikke dengang. Det var jeg nødt til for at holde styr på ugerne.”

Rigmor 42 år – delemor til Magnus på 18 år og Emma på 15 år


Valg af deleordning for vores børn er et meget ømtåligt emne. Vi kan læse adskillige beretninger, statistikker og anbefalinger, der peger i vidt forskellige retninger, og det kan være svært at forholde sig til og beslutte, hvad der lige præcist er det rigtige for ens egne børn.


”Vi endte faktisk i retsmæglingen omkring børnenes deleordning, og fik deres hjælp. Men efter noget tid flyttede min ex til Jylland med sin nye kæreste. Jeg studerede og boede i en lille lejlighed i København, og hun flyttede til en stor gård, så jeg kunne godt se, at hun kunne tilbyde dem mere. Så det var med min accept. Vi har derfor en 2/12 ordning i dag.

Men jeg gik fra at være den, der primært var hjemme med børnene, da min kone var selvstændig og til at se dem hver anden weekend. Det er sindssygt hårdt.”

Tobias 44 år – far til to med 2/12 ordning


Deleordninger, som vi kender dem i dag, har været en stigende del af familiekonstellationerne siden 1990’erne, så det er de færreste af vi forældre i dag, der har erfaring eller rollemodeller at trække på.

Det betyder, at vi alle mere eller mindre famler i blinde, og vi er heller ikke nødvendigvis enige med vores eks i valg af ordning. Det er derfor også ofte her at stridigheder og konflikter starter forældrene i mellem. For det handler ikke kun om valget af ordning men også om hvordan man får deleordningen til at fungere fremadrettet. Hvor meget kommunikation skal der være? Skal man have ens sengetider og opdragelse generelt, og skal barnet have medbestemmelse i valget? Der er mange spørgsmål og lige så mange svar. Det eneste alle kan blive enige om er, at samarbejdet forældrene imellem er det vigtigste for børnenes trivsel.


”Der havde været mange konflikter med min mands ex-kone omkring deres børn, så da vi gik fra hinanden, var vi fast besluttet på, at det skulle ikke være sådan for vores børn. Min mand havde gået rigtig meget hjemme med børnene, for jeg havde sene arbejdstider, så synes ikke de skulle være mere hos mig end hos ham. Jeg synes det ville have været meget egoistisk. Jeg synes, det skulle være så fair som muligt.”

Heidi – mor til fem – 7/7 deleordning med de tre mindste


”Vi havde lavet en kontrakt om fordelingen af børnene, inden jeg fandt ud af, at hun havde været mig utro. Hun ville have børnene i lige uger, fordi det passede med en kollega, der også var skilt. Jeg fandt senere ud af, at det ikke passede – det var hendes nye kæreste og hans børn, det skulle passe med.

I startet havde vi skiftedag søndag kl 12. Det var et helvede. Hele søndagen var ødelagt, både når man skulle aflevere og modtage. Nu har vi lavet det om til mandag efter skole, så er min ex og jeg også fri for at se hinanden. Det var ikke altid rart hverken for børnene eller os, når vi sås. ”

Michael 40 år – far til to med 7/7 ordning


Uanset holdning og valg, så forsøger alle at gøre det bedst muligt for deres børn og dem selv.

Skyldfølelsen er en fast følgesvend, når man vælger at bryde med kernefamilien og lige præcis valg af deleordning er en evig kilde til skyldfølelse og dårlig samvittighed, for hvordan skal vi kunne vide om vores valg er det rigtige for børnene, og at det ikke får negative konsekvenser for dem.


” Vi var fra starten enige om deleordningen. Den mindste skulle være mest hos mig - det var vi enige om. Jeg har altid været den primære omsorgsperson og Meline var jo kun 3 år dengang.

Og hvorfor så 7/7 med de store – tja, det er jo sådan, man gør. Jeg tror da også, det har noget med stolthed at gøre. Det er næsten altid det første folk spørger om – hvordan deler I børnene? Det er nærmest som om, der er lidt status i det. Jeg tror egentlig, det ville være bedst for min ex-mand og hans overskud, hvis jeg havde børnene lidt mere, men det at skulle sige, at han har børnene mindre, der tror jeg, der er noget skam over.”

Sofie 45 år – mor til tre, der i dag har 7/7 alle sammen.’


”I virkeligheden var deleordningen ikke noget, vi sådan helt besluttede. Jeg tror, vi begge lidt implicit tænkte, at den ældste skulle være i en 7/7, og det er jo sjovt, når jeg siger det højt nu, at det bare var sådan en implicit ting. Vi havde ikke talt om, om var han gammel nok til det, eller om det var det, vi ønskede. Han var to år og 4 måneder. Men det var i hvert fald det vi gjorde med ham. Han havde det også godt, så vi var ikke bekymrede for, at han skulle være i en 7/7. Den yngste, som var omkring 8 mdr, der tror jeg, vi begge havde det sådan, at han skulle være mest hos mig. Så vi startede med en 11/3 i starten. Og det var også lidt implicit, at det gør man jo med små børn. De skal være meget hos deres mor. Det var helt sikkert ikke det, der var bedst for mig. Altså både og – men det var alt for hårdt. Så havde jeg dem begge i en uge, og så havde jeg lige den mindste i 4-5 dage mere. Det var sindssygt lang tid at have to små børn, jeg var virkelig træt.”

Laura 30 år – mor til to i en 7/7 og 11/3 ordning


”Min dreng var kun 2 år, da jeg valgte at gå fra hans far. Vi valgte en 7/7 ordning. Jeg ville gerne have min søn i længere tid, men jeg syntes også det var synd for min søn og hans far, at de skulle undvære hinanden, og så har der helt ærligt også været noget dårlig samvittighed fra min side, over at være den der gik. Jeg ville ikke skabe mere splid. Så det var vel egentlig mere hensynet til min ex, end det nødvendigvis var hvad der var bedst for mit barn, jeg tænkte på. Det kunne vi jo heller ikke vide på forhånd. På grund af min ex’s arbejde, endte vi dog med en 9/5 i en del år, hvilket jeg var lykkelig over.”

Mette 41 – mor til én nu i en 7/7 ordning.