top of page

Du vil selvfølgelig gerne vide lidt om, hvem jeg er, inden du kontakter mig for at få hjælp til lige præcis det, du har brug for hjælp til.

​

Jeg er 44 år gammel, har en søn på 16 og er for fire år siden blevet gift, hvilket ikke bare betød en mand, men også to bonusbørn, drenge, på 13 og 18 år. Vi forsøger hver dag at blive klogere på, hvad det vil sige at leve som en sammenbragt familie, for med børn i alderen 13, 16, 18, der ikke selv har valgt at bo sammen, er man nødt til at gøre en indsats. Men det kan lade sig gøre, og det kan ovenikøbet være rart, dejligt og tæt på lykkeligt.

​

Inden jeg mødte manden, jeg ville tilbringe resten af livet med, har jeg været alenemor i 8 år og i ligeså mange år forsøgt at mestre balancekunsten at have en god relation til mit barns far – både for vores barns skyld men i høj grad også for vores skyld.

​

Jeg har som så mange andre haft stress, flere gange, af forskellige grunde, som hver gang har gjort mig klogere mig på, hvem jeg er, hvad jeg vil i livet og hvad jeg kan.

​

Jeg er uddannet Kandidat i Pædagogisk Psykologi, familieterapeut og har en tillægsuddannelse som Løsningsfokuseret coach. Jeg har i mange år arbejdet med børn og forældre, og ved hvor stor en påvirkning livsudfordringer som stress, skilsmisse eller at forenes i en sammenbragt familie kan have på os som mennesker.

​

Mit speciale er familieterapi og coaching af stressramte, skilsmisseramte, deleforældre, sammenbragte familier samt børn. 

TZUW1sVdR8awkZTGIsYe%Q_thumb_fe.jpg
bottom of page