Når man står overfor en skilsmisse eller samlivsbrud, hvor der er børn involveret, er der mange facetter, der skal tages hensyn til. Der er de praktiske foranstaltninger, som hvor børnene skal bo og hvilken deleordning, der passer til jeres børn. Derudover er der alle de følelsesmæssige aspekter, der følger i kølvandet på et brud.

​

Uanset om man er den, der har valgt at gå, om man er den, der er blevet forladt eller om man er enige om beslutningen, så opstår følelser som tvivl, sorg, frustrationer etc. Disse følelser kan både være rettet mod ens tidligere partner, men de omhandler også børnene. Alle forældre vil som udgangspunkt deres børn det bedste, og ingen ønsker at påføre ens børn den smerte, det er, når deres forældre går fra hinanden.

 

Som individ står man i en ny ukendt situation; Hvem er jeg som enlig, hvilken mor/far vil jeg gerne være og hvordan skal mit liv se ud nu. Som forældre står man også i en ny og ganske ukendt situation, hvor man skal samarbejde og fungere fremadrettet, selvom man ikke længere deler bopæl. Man kan ikke blot sætte en streg i sandet og fravælge sin ex-partner – man vil for evigt skulle forholde sig til sit barns anden forælder.

 

Parterapi til deleforældre

Mange anser parterapi som en (nød)løsning, når man vil forsøge at redde sit samliv og undgå at gå fra hinanden. Men parterapi er ikke kun forbeholdt samlevende par. Når man som forældre står i den smertelige situation at skulle gå fra hinanden, er det en god ide, at man i fællesskab taler om de forventninger, man har til det nye liv som deleforældre. Vi har ofte en masse usagte forventninger både til os selv, men i høj grad også til den anden forælder. Det kan handle om alt fra praktiske ting som sengetider, kost, opdragelse, lektielæsning, indkøb af tøj mm. Men ofte er det de komplekse situationer som fleksibilitet i samarbejdet og hvor meget kommunikation man ønsker til den anden forælder, der virkelig kan skabe konflikterne. Der er intet, der er mere rigtigt end andet, men derimod at man er i stand til at kommunikere om det og nå til en fælles forståelse.

​

Uanset om I som forældre står overfor at skulle gå fra hinanden, eller om I har været fra hinanden i længere tid, så er det netop disse forventninger og kommunikationen, vi sætter fokus på i familieterapien.

​

Individuelle samtaler efter samlivsbrud/skilsmisse

Ved en skilsmisse eller samlivsbrud med børn er det ikke kun forholdet til ens ex-partner, der kan være en udfordring. Man står måske for første gang i ens liv i en helt ny situation, man ikke havde set komme. Måske er man også den eneste i sit netværk og familie, der er blevet enlig forælder. Om man er den, der valgte at gå, eller om man er blevet forladt, ændrer ofte ikke på, at man kan føle sig meget alene, fortabt og frustreret. Man er ked af det på egne vegne og på sine børns vegne, og samtidig skal man få en hverdag til at fungere – både når man har barnet/børnene og når man ikke har dem. Mange deleforældre betegner dette nye liv, som en ”skizofren” tilværelse, hvor hverdagen hele tiden ændrer sig i takt med om det er en ”lige” eller ”ulige” uge. Man savner sine børn, når de ikke er der. Når man har dem, kan man opleve, at det er udmattende at være alene om det hele og ligefrem glæde sig til sin ”fri-uge” igen.

 

Samtidig skal man prøve at finde sine egne ben igen både som single kvinde/mand og som enlig mor/far. Alle disse modsatrettede følelser og frustrationer kan være opslidende og kan i nogle tilfælde føre til en livskrise eller decideret stress.

I samtaleterapien vil vi i fællesskab finde balancen i dit liv, uanset om det er en lige eller ulige uge.